Det er en service, hvor vi sender af heliumfyldte balloner i originale kasser.
Vælg selv leveringsdatoen, og vi leverer ballonerne til den ønskede adresse - nemt, bekvemt og fleksibelt.
Det er en meget original gave, der er let at bestille, og som helt sikkert vil glæde en, du holder af.
Sammen med ballonerne kan der også sendes originale kort, slik, plysbamser osv.
Der er balloner både for voksne og børn.
Danmarks allermest originale ballon gaver. Vores ’send en ballon’ koncept er oplagt til at overraske eller glæde én, du holder af.
Hvem leverer min ballon?
Vi står ikke selv for levering af dine balloner. ’Send en ballon’ konceptet sker med levering via GLS. Det betyder, at du ikke kan vælge et konkret tidspunkt på dagen for levering. Din ballon vil blive leveret med GLS i løbet af dagen på den angivne adresse eller til den nærmeste pakkeshop.
Hvornår skal jeg bestille ballonen?
Vi anbefaler, at du bestiller ballonen til levering 1 dag, før den skal bruges. Vi sender din pakke med balloner samme dag (eller 1 dag før den ønskede dato), hvis din bestilling sker før kl. 14:00 (gælder kun på man-fre) og så længe, at den næste dag er en hverdag. I kurven bliver du mødt af en kalender, hvor du kan vælge dato, så du kan bestille ballonerne til lige den dag, du ønsker. Skulle datoen være åben, sender vi også ballonkassen afsted, selvom klokken er over 14:00.
NB! Selvom vi sender samme dag, som du bestiller, kan vi ikke garantere dag-til-dag-levering grundet GLSs leveringstid på 1-2 dage.
Bliver ballonen leveret til døren?
Vælger du GLS leveringsmetoden Hjemmelevering vil ballonkassen blive leveret til døren. Skulle der dog ikke være nogen hjemme og er der ikke Fuldmagt på adressen, vil pakken i stedet blive afleveret til afhentning i den nærmeste pakkeshop – modtageren får besked herom. Dette gør sig også gældende, hvis modtageren bor i en lukket opgang. Pakken kan hentes samme dag
Er jeg 100% sikker på at modtage min ballon til tiden?
Ballonkassen leveres i 96% af alle tilfælde dagen efter afsendelse. Dog må vi gøre opmærksom på, at vi ikke kan garantere 100%, at den er fremme dagen efter, da det afhænger af GLSs service. De angiver selv leveringstid til 1-2 dage på deres hjemmeside. Af den grund tager vi ikke ansvar for pakkens levering, og du vil ikke få returneret dine penge, hvis den ikke er fremme til tiden.
Ved forsinkelser beder vi dig kontakte GLS - 76 33 11 11
Hvad hvis pakken er fremme før tid?
Vil du gerne sende en ballon til en fødselsdag eller en anden særlig anledning, giver det mening, at pakken kommer på den specifikke dag. Men da vi ikke 100% kan garantere levering næste dag, og da der kan være travle perioder med leveringerne, sker det, at pakken dukker op én dag før tid. I sådanne tilfælde kan vi skrive ”må først åbnes d. xx” på ballonkassen, så modtageren er opmærksom på det. Dette skal du blot give os besked om i en bemærkning til din ordre.
Leverer I også i weekender og på helligdage?
Du kan bestille balloner til alle ugens dage. Levering med GLS til døren sker dog kun i hverdage, mens du kan få leveret ballonkassen til en pakkeshop på lørdage med GLS. Du kan selvfølgelig også vælge levering til pakkeshop man-fre.
Når du bestiller i en weekend eller på en helligdag og f.eks. vælger levering mandag eller på den første hverdag efter helligdagen, vil ballonkassen først være fremme tidligst tirsdag eller næstkommende hverdag efter helligdagen.
Skal jeg bestille før i travle perioder?
November, december og januar er travle måneder, og du må derfor forvente leveringstid på 2 dage. Vi anbefaler af den årsag, at du bestiller i god tid, så du er sikker på, at ballonkassen når frem. Vi tilbyder gerne at skrive på pakken, at den først må åbnes på en bestemt dato. Dette skal du blot angive i en bemærkning til din ordre – så fikser vi det for dig. BEMÆRKNINGER: Vi sender ALTID 1 dag før den ønskede dato.
Leverer I i hele Danmark?
Ja, vi leverer i hele Danmark. Hvis ballonkassen skal sendes til Bornholm, skal du dog være opmærksom på, at du skal bestille den til levering 2 dage før, den skal bruges.
Åben forsigtigt og opbevar pakken korrekt
Idet pakken indeholder en eller flere balloner, er det vigtigt, at du er forsigtig med at åbne den. Det sørger vi også for at angive på ballonkassen, så modtageren er opmærksom på dette. På kassen står der:
MÅ IKKE ÅBNES MED KNIV
FORSIGTIG
Da det er heliumballoner, er det bedst at opbevare dem inde i huset. Vi anbefaler ikke, at du sætter dem udendørs eller ude i garagen – her vil ballonerne hurtigere miste deres helium. Når du ikke har brug for ballonerne mere, anbefaler vi, at du tænker på miljøet, når du bortskaffer dem. Du bør altså ikke bare slippe dem fri. I stedet kan du punktere dem og smide dem ud.
Glæd én du holder af med en flot ballonhilsen i dag! Det er en sjov og flot overraskelse, og du kan sende dem til alle anledninger. Uanset om det er en fødselsdag, jubilæum eller bare for at vise, at du tænker på nogen, vil en ballonhilsen altid bringe et smil på læben. Så hvorfor vente? Vælg den perfekte ballon og gør nogens dag ekstra speciel.